Select Page

Autentisk Italiensk Gelato
Fremstillet på Samsø

Er du vild med hjemmelavet, italiensk is, så bør du lægge vejen forbi Casa Tua – divine ice cream. Det lyserøde Ishus finder du i begyndelsen af Nordby på din tur til den nordlige del af Samsø. Her kan du tage en pause, når du har udforsket Samsø Labyrinten, Nordby Bakker, Klokketårnet i Nordby eller andre af de mange seværdigheder.

Isen er lavet efter gamle opskrifter fra Venedig. Råvarerne er økologiske, og der er altid mange forskellige varianter. Hos Casa Tua har vi både mælke-is og sorbet-is samt vores berømte italienske moussé.

Trænger du til italiensk kaffe, så sælger Casa Tua også cafe latte, cappuccino, espresso og andre italienske kaffetyper med kaffe, der også er leveret fra Italien.

Du kan også købe en sodavand eller en saft fra Samsø Bær og slappe af i det udendørs cafémiljø i haven med borde, stole, bænke, tæpper og en rund terrasse. Børn og voksne er velkomne til at lege i haven, mens der nydes is, kaffe eller saft.

I løbet af sommeren har vi forskellige former for sang- og klaverkoncerter, udstillinger, og vi sælger også brugskunst og har forskellige gaveidéer i ishuset.

Her udstiller diverse kunstnere, og du kan købe billederne. Med tiden vil flere arrangementer komme til, og du holder dig bedst orienteret på Facebook.

Det gælder også med hensyn til åbningstider, da de varierer i løbet af forår, sommer og efterår.

Vi har Takeaway!

Takeaway-kasser kan købes for at tage din yndlingsis hjem med til at nyde. Vi har håndterbare 500 ml og 1L kasser til daglig brug og naturligvis til større fester, vi har vores 4L kasser.

Vi har Takeaway!

Du kan også nyde din favorit-is hjemme både til hverdag eller fest. Vi har takeaway-bokse, som passer til de fleste almindelige køkkenfrysere. Boksene er nemme at transportere. Størrelserne er 500 ml og 1 liter, og så er der den helt store boks på 4 liter.

Follow us on social Media.